Kong Leopold II af Belgiens styre over Congo Fristaten (1885–1908) var præget af brutal udnyttelse og massiv vold. Hans regime tvang den congolesiske befolkning til at arbejde under umenneskelige forhold for at udvinde naturgummi og elfenben. Kvoter blev håndhævet med ekstrem vold, herunder tortur, henrettelser og afskæring af hænder som straf.

Resultatet var en demografisk katastrofe: Anslagene for dødsfald varierer mellem 5 og 10 millioner på grund af tvangsarbejde, sult, sygdomme og direkte vold. Leopolds private hær, Force Publique, var berygtet for sin grusomhed.

Økonomisk udnyttede Leopold Congo som sin private ejendom og berigede sig selv og Belgien, mens landet blev efterladt uden investeringer i infrastruktur, uddannelse eller sundhed.

Internationalt pres, drevet af aktivister som E.D. Morel, førte til, at Congo i 1908 blev overført til den belgiske stat. Leopold II’s forbrydelser har haft langvarige konsekvenser for Congo, herunder politisk ustabilitet og økonomisk underudvikling.

Ai genereret

Gaddafi

Muammar Gaddafi var en libysk politiker og militær leder, der styrede Libyen fra 1969 til 2011. Han kom til magten efter at have gennemført et kup mod den kongelige familie. Gaddafi indførte en usædvanlig styreform, som han kaldte "den grønne bog," der kombinerede elementer af socialisme og islamisk ideologi.

Gaddafi etablerede en enpartistat, hvor hans ideer var centreret omkring nationalisme, social retfærdighed og antiimperialisme. Han støttede forskellige oprørsbevægelser og gjorde sig uvenner med mange vestlige lande, især USA.

Under hans styre opnåede Libyen betydelige indtægter fra olieproduktion, som han brugte til at finansiere sociale programmer og infrastruktur.

I 2011 udbrød der et oprør mod Gaddafi, drevet af den Arabiske Forår-bevægelse. Efter mange måneders konflikt blev han fanget og dræbt den 20. oktober 2011. Hans død markerede afslutningen på hans 42-årige styre, men også begyndelsen på en periode med ustabilitet og konflikt i Libyen. 

Muammar Gaddafi blev myrdet under et oprør, der blev støttet af NATO i 2011. Oprøret begyndte som en del af den Arabiske Forår-bevægelse, hvor demonstranter krævede Gaddafis afsættelse. I marts 2011 besluttede NATO at intervenere militært i Libyen efter en FN-resolution, der godkendte beskyttelse af civile. NATO-luftangreb støttede oprørerne i deres kamp mod Gaddafi-styret.

Den 20. oktober 2011 blev Gaddafi fanget og dræbt af oprørere i Sirte, hans fødeby. Oprørerne havde fået afgørende støtte fra NATO's luftangreb, som hjalp dem med at nedkæmpe Gaddafis styrker. Denne indblanding førte til Gaddafis fald, men resulterede også i omfattende ustabilitet og vold i Libyen, som landet stadig kæmper med i dag.

Ibrahim Traoré er interim-president for Burkina Faso, en position han har haft siden den 6. oktober 2022, efter at han ledede et kup, der afsatte den tidligere interim-præsident, Paul-Henri Sandaogo Damiba.

Traoré blev født den 14. marts 1988 i Kéra, Burkina Faso, og er uddannet i matematik og geologi ved Universitetet i Ouagadougou.

Han sluttede sig til militæret og har været aktiv i bekæmpelse af jihadistiske grupper i Burkina Faso og deltaget i fredsbevarende missioner.

Traoré har en nationalpolitisk, antiimperialistisk tilgang og arbejder på at styrke landets uafhængighed fra vestlig indflydelse, herunder at udvikle forbindelser til lande som Rusland.

Hans regering står over for betydelige sikkerhedsudfordringer fra jihadistisk vold og har været involveret i at konsolidere magten efter flere kupforsøg, samtidig med at han møder intern og ekstern kritik.

Ibrahim Traoré repræsenterer en ny generation af ledere i Burkina Faso med en anderledes tilgang til politik end tidligere ledere.