Skolen i 70érne

AI genereret
Skolen i 1970’erne var præget af store reformer og konflikter. Perioden var en kampplads for værdipolitik med fokus på at skabe et mere lighedssøgende skolesystem. Skolepolitik blev et centralt felt for politiske markeringer mellem venstre- og højrefløjen.

1972 foreslog minister Knud Heinesen en 12-årig enhedsskole, der skulle afskaffe karakterer og eksamen, introducere nye fag som seksualundervisning, forbrugerlære og miljø, og lægge vægt på demokratisk medbestemmelse. Efter valget i 1973 reviderede liberale Tove Nielsen planen, beholdt enhedsskolen men genindførte karakterer, eksamen og en klassestime for elevindflydelse.

Den store folkeskolereform kom i 1975 under Ritt Bjerregaard. Delingen mellem folkeskole og realskole blev fjernet, og der blev indført et niveaudelt system i sprog og matematik. Karakterer og eksamen blev bibeholdt, og der blev krævet større samarbejde mellem lærere og elever. Reformen var et kompromis mellem venstre- og højrefløjen.

Skolebygningerne blev også moderniseret med åben planskoler, hvor man tænkte mere over, hvordan skolerummet kunne understøtte nye undervisningsformer. Gruppen blev en vigtig undervisningsform. Piger fik symaskinekørekort, og drenge kom i sløjdlokalerne, hvilket markerede en fuld ligestilling mellem kønnene i fagene.

1970’erne var også præget af lærerkonflikter. I 1973 foreslog finansminister Per Hækkerup at spare 400 millioner kroner på uddannelse, forkorte lektionerne til 45 minutter og tilføje tre ubetalte lektioner om ugen. Lærerne organiserede spontane arbejdsstandsninger over hele landet den 23. marts 1973, hvor over halvdelen af landets lærere deltog. Konflikten endte med et kompromis: lektionerne blev kortet ned, det ugentlige lektionstal blev reduceret fra 30 til 27, og der blev accepteret lønnedtagelser for overtid, vikarløn og andre ydelser.

Perioden lagde grundstenene til det moderne danske skolesystem med fokus på ligestilling, medbestemmelse og et mere lighedssøgende uddannelsessystem, selvom mange af 1970’ernes progressive elementer senere blev rullet tilbage i 1980’erne under Bertel Haarder.