Hvad var McCarthyismen?

McCarthyismen var en periode med intens anti-kommunistisk forfølgelse i USA i de tidlige 1950'ere, karakteriseret ved uhæmmede beskyldninger, mistænkeliggørelse og angreb på personers loyalitet uden tilstrækkeligt bevis.

Navnet kommer fra dens mest kendte og aggressive figur, senator Joseph McCarthy fra Wisconsin. Ordet "McCarthyism" er i dag et skældsord, der betegner hensynsløse, baseløse angreb på karakter og patriotisme.

Den Historiske Baggrund: Hvorfor opstod McCarthyismen?

For at forstå McCarthyismen, skal man forstå den kolde krigs klima i USA:

1. Den Kolde Krigs Angst: Efter 2. Verdenskrig var USA og Sovjetunionen indviklet i en ideologisk kamp. Frygten for kommunismen var enorm.

2. Sovjetiske Atombombe (1949): USA mistede sin atommonopol, hvilket skabte frygt for sovjetisk styrke.

3. Mao's Sejr i Kina (1949): At den mest befolkningstunge nation i verden "faldt" til kommunismen, var et chok og bekræftede frygten for kommunismens globale fremmarch.

4. Rosenberg-sagen (1950): Julius og Ethel Rosenberg blev anklaget for at have givet atomhemmeligheder til Sovjet. Deres dom og henrettelse (1953) toppede frygten for spioner og forrædere indefra.

5. The "Red Scare" (Den Røde Fare): En generel paranoia om, at kommunistiske agenter havde infiltreret den amerikanske regering, Hollywood, uddannelsessystemet og fagforeningerne.

I dette klima af frygt og mistro trivedes Joseph McCarthy.

Joseph McCarthys Rolle og Metoder

McCarthy sprang på den nationale scene den 9. februar 1950 med en tale i Wheeling, West Virginia, hvor han påstod, at han havde en liste over 205 kommunister, der arbejdede i den amerikanske udenrigstjeneste.

Hans centrale påstande:

• At den demokratiske Truman-administration (og senere den republikanske Eisenhower-administration) var blød eller ligefrem medskyldig i at lade kommunister infiltrere staten.

• At der var en omfattende konspiration for at underminere USA's sikkerhed.

Hans karakteristiske metoder (McCarthyismens værktøjer):

• Baseløse Beskyldninger: Han producerede sjældent konkrete beviser eller navne, som kunne modbevises.

• Brug af Guilt by Association: Hvis en person havde kendt en kommunist eller deltaget i en organisation, der engang var betragtet som venstreorienteret, var de mistænkelige.

• Offentlige Hearings og Medieopmærksomhed: Han brugte senatsudvalgshøringer som en scene til at anklage og forhøre mistænkte under intens mediedækning.

• Smædekampagner og Udskamning: Hans mål blev offentligt hængt ud, og deres karrierer og liv ofte ødelagt, selvom de ikke blev dømt for noget.

• At Flytte Målet: Hvis en anklage blev modbevist, ville han bare fremsætte en ny.

Hvem Var Mål for McCarthyismen?

McCarthy og hans ligesindede (som HUAC - House Un-American Activities Committee) rettede deres angreb mod en bred vifte:

• Regeringsansatte: Især fra udenrigstjenesten og det militære.

• Intellektuelle og Akademikere: På universiteterne.

• Forfattere, Skuespillere og Instruktører i Hollywood: HUAC afhørte mange fra underholdningsindustrien. Dem, der nægtede at "navngive navne" (af andre mistænkte), kom på en sort liste og kunne ikke få arbejde. Den kendte Hollywood Ten nægtede at vidne og blev fængslet for foragt for Kongressen.

• Almindelige Borgere: Mange mennesker mistede deres job på baggrund af en mistanke eller en tidligere tilknytning til venstrefløjen.

McCarthys Fald og McCarthyismens Ende

McCarthys magt varede i cirka fire år (1950-1954). Hans fald kom, da han begyndte at angribe institutioner, som offentligheden havde stor respekt for.

The Army-McCarthy Hearings (1954):

• McCarthy beskyldte den amerikanske hær for at være infiltreret af kommunister.

• Hæren gik til modangreb og anklagede McCarthy for at have forsøgt at få særlig behandling for en af hans unge medarbejdere, som var indkaldt.

• Højringerne blev transmitteret direkte på tv til millioner af amerikanere.

Virkningen af TV'et:
For første gang så den amerikanske befolkning McCarthy i aktion uden filtrene fra aviserne. De så hans bule, intimidierende og hensynsløse stil. Han fremstod ikke som en patriot, men som en bølle.

Edward R. Murrows Udsendelse:
Allerede før højringerne havde den anerkendte journalist Edward R. Murrow brugt sit program "See It Now" på CBS til at kritisere McCarthy skarpt. Murrow sagde: "Vi må ikke forveksle uenighed med illoyalitet." Han hjalp med til at vende den offentlige mening mod McCarthy.

Efterspillet:
Senatet besluttede at fordømme Joseph McCarthy i december 1954. Dette var en officiel reprimande, der effektivt ødelagde hans politiske indflydelse. Han døde af alkoholrelaterede sygdomme tre år senere, i 1957.

McCarthyismens Arv i USA

• Et Advarende Eksempel: Udtrykket "McCarthyism" lever videre som en advarsel mod at ofre civile friheder og retsprincipper på alteret for national sikkerhed.

• Politisering af Patriotisme: Den etablerede en langvarig tendens til at bruge "patriotisme" som et politisk våben til at angribe modstandere.

• Kulturelt Mærke: Perioden er udtrykt i stærke værker som skuespillet og filmen "The Crucible" af Arthur Miller (som bruj heksejagten i Salem som en analogi til McCarthyismen) og filmen "Good Night, and Good Luck" om Edward R. Murrows modstand.

Kort sagt handler historien om USA og McCarthy om, hvordan frygt kan underminere demokratiets kerneprincipper som retfærdig rettergang og ytringsfrihed, og hvordan modstand mod den slags taktikker til sidst sejrer, men ofte efter at have forårsaget varige skader.