Tænk...... Man har indsat en af de dummeste og mest uvidende mennesker på en af verdens farigste poster, nemlig som præsident for et af verdens mest agressive og krigeriske lande i verden. Skræmmende, og hvad kan vi så ikke forvente os.

Kort oversigt over Amerikas historie

Ai genereret

Amerikas historie strækker sig over tusinder af år og omfatter en righoldig væv af kulturer, begivenheder og forandringer.

Før-kolonial tid:
Indfødte amerikanske kulturer, såsom Maya, Aztekerne og Inkaerne, blomstrede i det nuværende Mellem- og Sydamerika. I Nordamerika udviklede forskellige stammer, som Iroquois, Lakota og Navajo, komplekse samfund og handelsnetværk.

Europæisk kolonisering:
I 1492 ankommer Christoffer Columbus til De Amerikanske Øer, hvilket markerer begyndelsen på europæisk udforskning. I 1600-tallet etableres britiske og spanske kolonier, herunder Virginia og Massachusetts. Kolonisterne søger religiøs frihed og økonomiske muligheder.

Uafhængighed og oprettelse af nationen:
Fra 1775 til 1783 finder den amerikanske revolution sted, hvilket resulterer i uafhængighed fra Storbritannien. I 1787 vedtages den amerikanske forfatning, der etablerer en demokratisk regering.

Vækst og ekspansion:
I 1803 fordobler Louisiana Purchase landets størrelse. Den mexikansk-amerikanske krig fra 1846 til 1848 resulterer i tab af store territorier fra Mexico til USA.

Borgerkrigen:
Den amerikanske borgerkrig udkæmpes mellem nordstaterne (Unionen) og sydstaterne (Konføderationen) fra 1861 til 1865 over spørgsmål som slaveri og staters rettigheder. Krigen slutter i 1865, og slaveriet afskaffes ved den 13. ændring til forfatningen.

Det 20. århundrede:
USA deltager i Første og Anden Verdenskrig, hvilket styrker landets position som en global magt. I 1950'erne og 60'erne ser en kamp for borgerrettigheder og ligestilling, ledet af figurer som Martin Luther King Jr.

Moderne tid:
Terrorangrebene den 11. september 2001 ændrer USA's indenrigs- og udenrigspolitik. Nutidige udfordringer som klimaforandringer, politisk polarisering og sociale bevægelser har formet det moderne Amerika.

Indianerkrigene

Indianerkrigene i USA var en lang række væbnede konflikter mellem amerikanske indfødte stammer og europæiske kolonister, senere amerikanske bosættere og den amerikanske regering. Konflikterne varede fra det 17. århundrede og ind i det 20. århundrede.

De vigtigste årsager var landkonflikter, kulturkonflikter og brud på traktater. Kolonister og bosættere ønskede at udvide deres territorier, hvilket førte til tvangsfjernelse af indfødte fra deres landområder. Mange traktater blev indgået og brudt, hvilket skabte dyb mistillid og vold.

Nogle af de mest kendte konflikter inkluderer King Philip’s War i 1670’erne, French and Indian War midt i 1700-tallet, Tecumsehs Krig i begyndelsen af 1800-tallet, Seminolekrigene i Florida, Siouxkrigene i det vestlige USA, og Apachekrigene i sydvest. Disse krige førte til massive tab af liv, tvangsfjernelser og kulturelt tab for de indfødte stammer.

Konsekvenserne var ødelæggende: Hundredtusinder af indfødte mistede livet, og mange stammer blev tvunget til at leve i reservater under hårde forhold. I dag arbejder mange indfødte stammer for at bevare deres kultur og rettigheder, mens der er en stigende anerkendelse af de historiske uretfærdigheder.

Vil du vide mere om en bestemt krig, stamme eller periode?

"The good guys and the bad guys". Bedøm selv.

Wounded Knee

Wounded Knee Massakren (1890) skete den 29. december 1890 i South Dakota, hvor den amerikanske hær skød og dræbte et stort antal lakotahinduer fra Sioux-stammen. Begivenheden opstod under en konfrontation, der opstod efter, at hæren forsøgte at disarmere Sioux-indianerne. Omkring 300 mennesker, herunder kvinder og børn, blev dræbt. Massakren markerede afslutningen på den indianske krig og repræsenterede et tragisk kapitel i USA's behandling af oprindelige folk.

Wounded Knee-besættelsen (1973) fandt sted i marts 1973, da medlemmer af American Indian Movement (AIM) besatte Wounded Knee for at protestere mod den amerikanske regerings behandling af skindene og krav om rettigheder. Besættelsen varede i 71 dage og opstod efter en række dødelige konfrontationer og konflikter omkring indiske rettigheder. Den modtog stor medieopmærksomhed og gav anledning til diskussion om virksomhedernes skæbne og politiske rettigheder.

Begge hændelser har haft en varig indflydelse på den amerikanske historie og relationerne mellem den amerikanske regering og Native American-samfund.

USAś kamp mod kommunismen (Som amerikanere generelt ikke ved hvad er)

AI genereret

USA's indblanding i Vietnamkrigen var præget af kompleksitet og kontrovers. Konflikten strakte sig fra begyndelsen af 1960'erne til 1975 og havde dybe konsekvenser for begge lande.

Indblandingens begyndelse kom i kølvandet på den kolde krig, hvor USA ønskede at forhindre spredningen af kommunismen. I starten af 1950'erne begyndte USA at støtte Sydvietnam med finansiering og militær rådgivning for at bekæmpe Nordvietnam under Ho Chi Minh.

Tonkinbukta-hændelserne i 1964 førte til en væsentlig escalation, hvor den amerikanske kongres gav præsident Lyndon B. Johnson bemyndelse til at øge den militære tilstedeværelse. I 1968 nåede antallet af amerikanske soldater sit maksimum med over 500.000, og der blev udført store bombetogter mod Nordvietnam.

Tet-offensiven samme år blev en vendepunkt, hvor nordvietnamesiske styrker overraskede de amerikanske, hvilket førte til stigende modstand mod krigen i USA. Protester og antikrigsbevægelser voksede, og offentligheden krævede en afslutning på konflikten.

I begyndelsen af 1970'erne begyndte USA at trække sine tropper ud, hvilket kulminerede med en fredsaftale i 1973. Faldet af Saigon i 1975 markerede enden på krigen og genforeningen af Vietnam under kommunistisk styre.

Langsigtede konsekvenser inkluderede store humanitære omkostninger, med millioner af døde og omfattende ødelæggelser. De amerikanske veteraner, der kom hjem, mødte stigma og mange led af PTSD og andre psykiske problemer.

USA's indblanding i Vietnamkrigen har haft varige effekter på både Vietnam og USA, herunder ændringer i offentlighedens opfattelse af krig og myndigheder.

Vietnam

USAś forgæves kamp mod kommunismen.

Og Sydvietnamblev befiet.

Vietnam 2026

Vietnams styreform er i dag en socialistisk republik, hvor Vietnams kommunistparti er det eneste og ledende parti.

Magten er koncentreret omkring fire centrale politiske positioner, kaldet "de fire søjler": generalsekretæren for kommunistpartiet, præsidenten, premierministeren og formanden for nationalforsamlingen.
Nationalforsamlingen er et etkammersystem med 499 medlemmer, som vælges direkte for en femårig periode, og næsten alle medlemmer er tilknyttet kommunistpartiet.

Landet afholder valg til nationalforsamlingen, senest den 15. marts 2026 for perioden 2026–2031.

Kort sagt: Vietnam er en enpartistat med kommunistpartiet som den dominerende politiske kraft.

Usa har brug for "Lebensraum"

Mister Grumpy

USA har brug for ar udvidde deres reurcurcer. Økonomien er i bund. De ser selvfølgelig hvad der sker i asien, hvor økonomien buldrer frem, og hvor der er gang i en ny valuta, der på sigt vil udhule deres elskede dollar, som de ellers mente var "urørlig" som verdens førende valuta.
De har hårdt brug for tilførsler af, ikke bare olie, men mange andre resourcer. Og med replubilanerne og en psykopat ved roret, mener de at de bare kan tage hvad de har brug for.
Deres mange krige koster.
I mange år har jeg haft det håb, at USA kunne sættes fredeligt på plads. Som USA opfører sig i øjeblikket, svinder det håb, men standses må de.

Jeg er ret sikker på at de fleste landes ledere er enige med mig., men der er jo lige det, at USA er en af vores største handelspartnere. Så det drejer sig i høj grad også om økonomi for de lande, incl. Danmark, som har samhandel med USA.

Og så handler det om den mangeårige indoktrinering af vestens befolkning til at mene at Rusland og asien kan man ikke handle med.
En kæmpe fejl.
Russofobien er stærkt anført af ultra kapitalistiske USA, og villigt taget til sig af resten af vesten.
På trods af at Rusland flere gange har søgt optagelse i både Nato og EU.
Hårene rejser sig med en gal mand som Trump ved roret i USA, som uden overdrivelse kan sammenlignes med Nazi tyskland og Hitler.
Under Nyrenberg processerne så vi nazi topfolkene med et smil om læben da Churchill i radioen udtalte: "Verden har fået en ny fjende (underforstået Sovjet). Et jerntæppe har sænket sig over Europa"